Ryd op i din økonomi og få ro på
Der er noget helt særligt ved maj. Måske er det lyset, varmen eller bare følelsen af, at vi nærmer os noget… en pause, en sommer, en mulighed for at trække vejret dybere.
Og netop derfor er det også en god måned at rydde op. Ikke kun i skabe og skuffer – men i økonomien.
For økonomisk rod stresser mere, end vi tror. De løse ender. Uvisheden. Det der ligger i baghovedet og siger "det burde jeg lige få styr på".
Det stjæler energi.
Og den energi kan du bruge på noget meget bedre.
Hvad vil det sige at rydde op i økonomien?
Det handler ikke om at nå det hele på én gang. Det handler om at få styr på dét, der hænger og tynger – og få overblik over det, der koster uden at give værdi.
Her er tre oplagte steder at starte:
✅ Få overblik over dine faste udgifter
Er der abonnementer, forsikringer eller andet, du betaler for uden at bruge det?
Opfordring: Brug fx en time på at tjekke dine bankoverførsler og abonnementsoversigt på.
✅ Tøm din mentale “penge-to-do-liste”
Alt det du går og tænker på: "jeg burde ringe til banken", "jeg skal have lavet et budget", "jeg skulle jo melde det her fra..."
Skriv det hele ned. Ét sted. Så du kan tage én ting ad gangen.
✅ Lav en lille plan for den kommende måned
Maj og juni kan have mange ekstraudgifter – gaver, konfirmationer, skoleafslutninger, sommerplaner.
Læg det ind i budgettet nu. Så du slipper for at gå i panik, når pengene pludselig ikke slår til.
"Bare det at skrive det hele ned og tage én ting ad gangen gav mig ro. Jeg følte mig pludselig som en, der havde styr på det – selvom jeg ikke havde løst det hele endnu."
– Line, en tidligere deltager på Økonomisk Bootcamp
Du skal ikke gøre det alene
Hvis du har brug for støtte, inspiration eller bare nogle klare rammer at arbejde indenfor, så har jeg lavet flere materialer, der kan hjælpe dig i gang:
💡 Kurset Bevidst forbrug
Hvis du vil forstå dine pengevaner og lære at prioritere – uden at føle dig begrænset.
🌱 Økonomisk Bootcamp
Et forløb til dig, der vil rydde op, få overblik og skabe varig ro i økonomien.
Klar til at komme i gang?
Det behøver ikke være stort. Det skal bare være ærligt.
Og det kan sagtens begynde med en stille kop kaffe og en liste over det, du gerne vil få styr på.
Du ved allerede, hvor det trykker.
Og det første skridt er altid at sige:
“Nu gør jeg noget ved det.”