5 ting du kan gøre for at spare på madbudgettet

Madbudgettet er for mange en af de helt store poster i økonomien – og også et af de steder, hvor det er muligt at gøre en forskel, uden at hverdagen bliver kedelig eller præget af afsavn.

Hvis du nogle gange tænker:
"Hvordan kan vi bruge så mange penge, når vi egentlig bare spiser helt normalt?"
– så er du ikke alene.

Men heldigvis er der små, overkommelige ting, du kan gøre, som hurtigt giver effekt.

Her er mine 5 bedste bud:

1. Lav en madplan – men gør den realistisk

Du har sikkert hørt det før, og måske har du prøvet det og tænkt: “Det holder alligevel ikke.”

Men ofte fejler madplaner, fordi de ikke tager højde for virkeligheden.
Lav derfor en plan, der passer til jeres liv.
Er torsdag altid kaos? Så skal det være rugbrød eller rester – ikke hjemmelavet lasagne.

En god madplan gør det nemt at handle én gang – og minimerer både madspild og impulsindkøb.

2. Brug fryseren strategisk

Fryseren er din bedste ven.
Når du laver mad, så lav dobbelt portion og frys ned. Det gør det nemmere at undgå takeaway og nødløsninger på travle dage.

Husk også at fryse rester ned i små portioner – de kan blive redningen til en travl dag eller en god madpakke.

3. Undgå “bare lige”-indkøbene

Du kender det sikkert: Du skal bare lige hente mælk… og kommer ud med snacks, juice, en bakke jordbær og en færdigret.

Butikkerne er indrettet til, at vi impulskøber.
Derfor er det billigste, du kan gøre: at blive væk.

Lav indkøbslister. Brug evt. onlineindkøb eller klik og hent, hvis det hjælper dig med at holde dig til planen.

4. Spis lidt mere plantebaseret

Du behøver ikke blive vegetar – men et par kødfrie dage om ugen kan gøre en stor forskel for både økonomien og kroppen.

Linser, bønner, æg og grønt er langt billigere end kød – og stadig mættende.
(Og det behøver ikke være fancy. En god kartoffel-porresuppe slår meget.)

5. Gå på opdagelse i skabene først

Mange har mad nok i skabe og fryser til flere dages måltider – de er bare gemt bag datomærker og glemte poser.

Lav en “tøm køleskabet”-dag én gang om ugen, hvor I spiser af det, der er.
Det sparer både penge og mindsker madspild.

Vil du have mere hjælp?

Hvis du gerne vil dykke lidt dybere og have en håndsrækning til madbudgettet, så har jeg lavet noget, der måske er lige det, du har brug for:

Sænk madbudgettet på tre dage
129,00 kr.

Jeg får spørgsmål hver uge til madbudgettet og derfor har jeg lavet den her guide, som hjælper dig med at få skabt komplet overblik i dit køkken og få udnyttet dit madbudget fuldt ud, så du minimerer madspild samtidigt med at du sparer penge.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er et rigtigt eller forkert beløb, når det kommer til vores madbudgetter. Det er utroligt nærliggende at komme til at sammenligne os med naboen eller dem vi følger på sociale medier. Men her er en liste over et par af de faktorer, som påvirker vores madbudget, som du IKKE kender, når du hører hvad andre bruger på mad hver måned:

  • om de spiser 1800 eller 3800 kcal om dagen

  • om de har en frokostordning på arbejdet og om de i så fald tæller den med

  • om deres børn har mad og bleer inkluderet i prisen på deres institution

  • om de inkluderer deres bland selv slik (ja, det ved jeg at nogle undlader at tælle med - no hate, jeg har ikke en holdning til om det skal være med eller ej)

  • om de inkluderer take away og restaurant besøg

  • om de køber økologi

  • om de tit har gæster til spisning

  • om de tit spiser hos venner eller familie

  • om de har en type allergi, som kræver særlige indkøb

  • om de inkluderer personlige plejeprodukter eller ej

  • om de rent faktisk ved hvad de bruger på mad hver måned

📘 Madbudget-guiden
En overskuelig e-bog og mailserie fyldt med konkrete tips, skabeloner og opskrifter, der hjælper dig med at spare penge – uden at gå på kompromis med madglæden.

“Jeg troede, jeg havde styr på det – men jeg kunne spare over 1.000 kr. om måneden bare ved at planlægge bedre og bruge flere rester. Guiden gjorde det nemt at gå til!”
– Charlotte, har købt Madbudgetguiden

Det er ikke et spørgsmål om at leve af havregrød og dåsetomater.
Det handler om at bruge sine penge bevidst – så der er mere til det, der virkelig betyder noget.

Og det starter ofte i indkøbskurven.

Forrige
Forrige

Økonomisk date-night – sådan kan I gribe det an

Næste
Næste

Ryd op i din økonomi og få ro på